Jeg var født i Paris under mine forældres tre-årige ophold i Frankrig - en magisk, vildt indflydelsesrig tid i deres liv, der fuldt ud prægede den måde, min søster og jeg blev opdraget på. Det var mere end de mest stinkende fåreoste og konserverede orgelkød ved vores bord, der adskilte os fra de andre familier på blokken i New Yorks forstæder; det var den globale linse, hvorigennem man kunne opfatte verden, der sank så dybt ind i mine forældre under deres udlandsophold, at den også blev en del af os.

Så da min mand blev præsenteret for en arbejdsmulighed, der ville give os mulighed for det flytte til Madrid i et år svarede jeg med et rungende 'ja!' Som designeren af ​​en smykkelinje kaldte zahava , som er inspireret af 'magien ved fjerne steder,' løftet om at gå og faktisk bo i et smukt, fjerntliggende sted føltes kismet. Vi solgte vores Williamsburg-lejlighed, pakkede vores seks måneder gamle søn, Ezra, og landede i Madrid den 1. marts 2020. Vi havde utrolige to uger, hvor vi blev forelsket i denne smukke by, og derefter, to og en halv måneds frygtindgydende, forfærdelig klaustrofobiske måned i en lille lejlighed i en af ​​de strengeste lockdowns i Vesten (vores baby fik ikke lov til at forlade lejligheden, under nogen omstændigheder, hele tiden).

Gennem en ven af ​​en ven, var vi i stand til at flytte til spansk ø af Mallorca, og slå dig ned i et lyserødt hus med natblomstrende jasmindans langs det udendørs spisebord og seks høns i baghaven, der lægger friske æg hver morgen.

Så her befinder jeg mig, 18 måneder efter den store flytning til Madrid, og opdrager uventet min nu to-årige på en spansk ø i Middelhavet. Udfordringerne og perlerne af visdom ved denne oplevelse fortsætter med at afsløre sig selv, men her er et par takeaways.

Det er okay at sætte farten ned.

Kommer fra New York, er alt i Spanien langsom . Hvis nogen, der arbejder i et supermarked, genopbygger en hylde med kornprodukter, vil hun ikke stoppe, hvad hun laver for at slå op og besvare dit spørgsmål, før hendes opgave er fuldført. I begyndelsen gjorde dette mig gal - det kræver i det mindste en hel uge til at få renset en skjorte, 30 minutter for en tjener til at bringe din check på en restaurant, og alt lukker i en time, hvis ikke to, midt på dagen i en lur (eftermiddagslur). Åh, og intet, ikke engang kaffebarer, åbner før kl. 9 eller 10 (hvilket også er, når vinen begynder at blive serveret).

Men som tiden er gået, og jeg er sunket dybere og dybere ned i kulturen omkring mig, er jeg begyndt at se den udsøgte skønhed. Dette er et land med separate linjer ved lufthavnssikkerhed kun for familier, med regnbuefarvede skraldespande og personale, der får dig til at føle dig som en VIP, når du rejser med et ramponeret lille barn. Det er et sted med gader, hvor alle stopper op og smiler til, hvis ikke indgår i en fuld-blæst samtale med, din to-årige, fordi de ikke er så klistret til deres telefoner eller allerede er for sent til deres næste aftale, men snarere fuldt ud. nærværende, varm og oprigtigt charmeret af din lille. Her kan du have dit bord på en restaurant for ikke et fast vindue, men for hele natten, så du kan læne dig tilbage, slappe af, nyde dit måltid og bare overgive dig til oplevelsen. Ja, du ender med at flyve tilbage til New York uden din yndlingstrøje, der stadig er på renseriet, men det er fordi kvinden, der arbejder i butikken, får en lur hver dag at gå hjem og se sine børn og spise en ordentlig frokost i fred - en afvejning, som jeg er ret glad for at lave. Jeg må sige, siden jeg boede her, har jeg ikke haft en powerbar til frokost eller taget mascara på, mens jeg gik ned ad fortovet, så måske sænker farten er det ikke så slemt alligevel?

Når du ikke kan forstå snakken omkring dig, tune ind på din egen indre stemme.

Oplever graviditet og tidligt moderskab i New York City , Jeg var så privilegeret at være modtageren af ​​et stormløb af information: bøger, klasser, podcasts, morblogs og tonsvis af venner i nærheden for at dele deres erfaringer og råd. I Spanien er jeg dog meget mere isoleret ud over det lille samfund af smukke venner, vi har bygget. Ingen af ​​de andre familier på vores søns børnehave taler engelsk (og vores spansk er i bedste fald stadig i stykker), så jeg ved, at vi savner mange af detaljerne, der bliver delt på WhatsApp-gruppens tråd. I starten føltes det en smule panikfremkaldende – manglede jeg information om de mest nærende småbørnsgrøntsager, de mest potente råd mod raserianfald og de månedlige pædiatriske benchmarks? At overleve uden netop dette amerikanske vidensniveau til min rådighed har faktisk været lidt af en lettelse. Jeg har oplevet, at jeg er blevet mindre afhængig af råd udefra og mere tillid til min indre stemme og mave-instinkt. Som nybagt mor er det let at blive fanget af et umætteligt behov for at fortære al den information, vi ikke kender, og den endeløse skulle gerne , men sikke en trøst det er at huske at stole på al den visdom, som hver af os allerede har indeni.

Der er mere end én måde at se verden på.

Mens mine spansktalende færdigheder fortsætter med at sive frem i et skildpadde-lignende tempo, er min to-åriges modersmål unapologetisk spansk. Når jeg ser Ezra lære fra starten, at der er mindst to måder at sige alt på, kan jeg se dette lys flimre i hans hjerne, så han kan bemærke, at der er mere end én måde at se verden på. Jeg elsker nogle af de søde ord og sætninger, vi har samlet op her, som vil blive en del af vores ordforråd for evigt, som f.eks. halv orange , betyder soulmate eller bogstaveligt talt, en halv appelsin . Eller, jo mindre poetisk, men brugt hver anden sætning i vores hus, forsigtig . Det er det perfekte ord for forældre til en to-årig, da det i ét ord opsummerer 'pas på', 'vær forsigtig' og 'vær opmærksom'.

Ikke enhver tanke, følelse og oplevelse kan opsummeres i det engelske sprog eller amerikansk erfaring, og det har været så omfattende at lære og huske det på egen hånd. På denne måde har min to-åriges livserfaring allerede overskredet mine egne elementer, da jeg ser verden gennem hans øjne, denne lillebitte globale borger, der føler et tilhørsforhold i byer og samfund over hele verden og besidder to kulturelle linser til at nærme sig enhver situation.

Når du er fjernet fra dit naturlige miljø, skal du oprette et nyt.

At være langt fra familie og venner, især i løbet af en pandemi Når det har været vanskeligt at rejse, blev jeg hurtigt vores kernefamilies matriark, en rolle, som jeg ikke havde forventet at skulle legemliggøre så fuldt ud i de kommende år. Jeg er så heldig at have min mor, bedstemor og svigermor alle meget til stede i vores liv, såvel som et rigt fællesskab af venner med samme værdier som vores. På grund af dette skete det lidt mere ubesværet at fejre helligdage og lære vores søn om sin identitet i USA. Her i Spanien er opskrifterne, ritualerne, helligdage og endda børnerim forskellige.

Jeg er jøde, og min mand er kinesisk-amerikansk, så vi lever i et mere homogent samfund end vores mangfoldige miljø tilbage i Brooklyn, og vi har været nødt til at gøre en bevidst indsats for at lære vores søn om, hvem han er. Det betyder, at vi fejrer sabbat og Havdalah (afslutningen på sabbatsceremoni) hver fredag ​​og lørdag aften og introducerer hjemmelavede Hanukkah latkes og æblemos til vores spanske venner. Det ligner at lave dumplings til kinesisk nytår , og bringe dåser med græskarpuré tilbage til Spanien fra USA for at lave en ordentlig græskartærte til vores udstationerede Thanksgiving .

Hvis vi var tilbage i USA, ville vi have stolet på, at samfundet omkring os var vært for disse fejringer og endda fortalte vores søn om historierne om hans identitet. Men på egen hånd er vi blevet stillet til udfordringen med at skabe disse oplevelser selv, så de ikke eksisterer overhovedet. Når du kun har dig selv at stole på for at ære dine ritualer, finder du ret hurtigt ud af, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du holder det i live og trives.

Mens vi fejrer vores anden feriesæson i udlandet, nyder vi sødmen af ​​denne smukke kultur og vores udvalgte familie af lokale og expats. Det betyder meget for os at vise vores søn, hvor stor og smuk denne verden er, og håber at fortsætte med at tage denne tilgang, når vi flytter tilbage til USA næste år. Vi uddyber vores rødder og sætter en ære i at fejre vores unikke identiteter, mens vi åbner vores hjerter og sind for skønheden og visdommen i de mennesker og kulturer omkring os.